Løvenborg Slot plakat. Løvenborg Slot ligger i byen Regstrup.
Løvenborg Slot er en gammel gård, hvis historie går tilbage til ærkebiskop Absalon. Gården ligger i Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Kommune. I 1547 fik den navnet Birkholm, som den havde, indtil den 1765 fik sit nuværende navn.
Hovedbygningen på Løvenborg Slot stammer fra 1634. Tidligere har slottet dog gået under navnet Ellinge og Birkholm. Det nuværende navn fik slottet fra adelsslægten Løvenskiold.
Slottet er sandsynligvis inspireret af Frederiksborg Slot. Hovedbygningen og avlsbygningerne danner en smuk arkitektonisk helhed. Den iøjnefaldende hovedbygning på Løvenborg Slot er bygget af røde sten som også bliver fremhævet på dette motiv – og hele anlægget er omgivet af en vandfyldt grav. På de to vestlige hjørner af slottet er der to store ottekantede tårne med rundt tag, der ender ud i en spir. Tårnenes tage er tækket med skifer forneden og kobber foroven.
Der er bygget en tilbygning for enden af hver sidefløj, som er højere end resten af bygningen. I modsætning til resten af slottet, er den sydlige sidefløjs tilbygning bygget med inspiration fra Rosenborg Slot i København.
Løvenborg Slot blev bygget under Trediveårskrigen, men var ikke beregnet til forsvar. På trods af det blev der bygget massive mure, tårne og en vindebro.
Sydøst for hovedbygningen af Løvenborg Slot ligger barokhaven. Den nordvestlige del af haven er bevaret i dens oprindelige franske stil med stive hække og bed, der står i symmetriske mønstre. Den øvrige del af haven er inspireret af den engelske stil, der er nyere, mere fri og naturlig.
Siden 2013 har hovedbygningen været fredet.
Se andre plakater fra Holbæk her