Ugerløse Kirke plakat. Ugerløse Kirke er en kirke i Ugerløse ca. 15 km. syd for Holbæk i Ugerløse Sogn, Den nuværende kirke er bygget 1876 og er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe i italiensk romansk rundbuestil. Den erstattede en tidligere middelalderkirke, der blev nedrevet året før.
Ugerløse Kirke ligger smukt på en lille bakke og kan ses på lang afstand. Kirken er bygget i 1876 og kaldes i folkemunde “Ugerløse Domkirke”. Ugerløse Kirke er Vejkirke og du har altid mulighed for at kigge indenfor i kirken fra kl.8-16 på hverdage samt lørdag.
”Inde i kirken er der plads til ca. 275 mennesker. I 1876 var kirkens indre langt rigere dekoreret end nu, hvor dekorationerne koncentrerer sig om loftsbuer, alterbue og vinduespartier.
I korets loftsbue ses et Jesusmonogram – og i skibets de tre kardinaldyder: tro, håb og kærlighed. Sammen med alterbuen blev de ført til ved en istandsættelse i 1910 udført af dekorationsmaler Møller-Jensen. Under en efterfølgende restaurering i 1991 kopierede maler Poul Christensen dekorationen fra alterbuen og brugte den som udsmykning omkring vinduerne.
Samtidig blev også bænkene malet i blå, flaskegrønne og rødbrune farver.Døbefont, prædikestol og krucifiks er flyttet med over fra den gamle kirke.
I 2008 blev kirken malet i forbindelse med restaurering af orglet og bygning af et pulpitur.”
Køb Ugerløse Kirke plakat. Plakaten er tegnet og trykt i Danmark. Alle plakater fra Madusen bliver altid trykt på papir af verdens førende papirproducent.