Mere om akustikbilleder
Hos Madusen er vi stolte over at kunne tilbyde akustikbilleder produceret af én af Danmarks bedste producenter.
Om det er i hjemmet, på arbejdet, i skolen eller på en restaurant, kender vi alle til, hvor ubehageligt og irriterende det er, når et rum har en dårlig akustik. Vi tilbringer det meste af vores tid inden døre, og derfor er det vigtigt at tage højde for den påvirkning, akustikken har på vores helbred, koncentration, produktivitet og generelle trivsel.
Med akustikbillever får man flot kunst på væggene derudover virker billederne samtidig som meget effektive akustikabsorbenter.
Der bliver printet på 20mm mineraluldsplader, som reducerer rumklangen væsentligt – mineraluld er fra naturens hånd et stærkt lydabsorberende materiale. Det gør det muligt at opnå høj akustisk komfort uden brug af akustiklofter. Der bliver printet direkte på de lyddæmpende plader og der bliver printet med den nyeste UV-printteknologi – som også er den mest effektive lyddæmpning på markedet.
Kombinationen af dette gør at man får skarpe prints, optimal effekt samt en fantastisk holdbarhed, som ikke falmer.
Struktureret overflade
Akustikprintet printes med et skarpt og slidstærkt UV-print direkte på de støjdæmpende mineraldsuldsplader. Printet falmer ikke selvom det påvirkes af direkte sollys – ydermere kan akustikbilledet grundet UV-printet også hænge på badeværelset. Den kraftige akustikplade har en struktureret overflade, som giver et virkelig flot spil. Til slut indrammes akustikbilledet i en flot håndlavet dansk ramme efter eget valg.
Vidste du at…
”Med et indrammet akustikprint får du et klassisk, men funktionelt vægbillede, der effektivt dæmper akustikken særligt ved høje toner som børnestemmer, klirrende bestik og tallerkner. Akustikbillederne giver en kort efterklangstid og en rigtig god lyd med forbedret taleklarhed og minimerede støjgener”
Vores producent siger:
”Vi stiller høje krav til kvaliteten af vores produkter. Det gør vi for at garantere det lækreste produkt, men også for at sikre en høj holdbarhed og lang levetid. Vi ønsker ikke, at vores produkter skal være en del af en brug-og-smid-væk kultur, men at de skal fungere som varige minder og smukke kunstværker, der kan pynte på væggen i mange år.”
Sådan finder du det optimale antal billeder
”Mål længden og bredden på gulvet i det rum, du ønsker at forbedre akustikken i. Du skal bruge akustikdæmpende billeder svarende til 10-20% af gulvarealet. I et køkken-alrum på 30 kvm skal du derved bruge mellem 3-6 kvm akustikdæmpende billeder som tommelfingerregel.”