Plakat med Frederikshavn Kirke.
Frederikshavn Kirke blev indviet i 1892. Den er en korskirke opført i romansk stil af kridtsten, såkaldt Faksekalk. Med de lige lange korsarme er kirken fuldstændig symetrisk. Tårnet er 56,5 mhøjt. Der er fire mindre sidespir på tårnet. Kirkens indre domineres af de store hvælvinger og de fire kraftige bæresøjler. Der er siddepladser til 1160 personer, dels på gulvet og dels på pulpituret.
I 1992 blev der indrettet et børnerum under kirkens alterparti, hvor mindre børn kan blive passet under gudstjenesten.
Til brug for kirkekontor, konfirmandundervisning, foredrag m.v. blev der i 1997 indrettet et sognehus i en ældre bygning lige ved siden af kirken.
Som højtid og hverdag understøtter hinanden indgår den monumentale kirkebygning, der hæver sig markant i bybilledet, i et godt samspil med sognehuset, der er en integreret del af byens forretningskvarter og pulserende dagligliv. Sognehuset viser hen til højtiden i kirken. Og i kirken forkyndes Guds nåde over vores daglige liv med hinanden.
Køb plakat med Frederikshavn Kirke. Se også vores andre plakater fra Jylland her.